Hvorfor City Kirken?
Fordi indsigt er større end kraftanstrengelse og bør være både udgangspunkt og målestok for både tankegang og handling hos den troende samt for enhver struktur, praksis og aktivitet i Guds Hus. Og her følger nogle af de vigtigste sager, vi har genopdaget.
Ordet
Kingdom står for Guds suveræne virkelighed og natur, for universelle værdier og orden, for konstruktiv indflydelse.
Ordene “I er de helliges medborgere og hører til Guds husstand. I er bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten. I Ham holdes hele bygningen sammen og vokser til et helligt tempel i Herren. I Ham bliver også I sammen med os bygget op til en bolig for Gud i Ånden.” (Ef 2,19-22) er tungtvejende. De sætter den troendes og kirkernes liv, kultur, prioriteringer, handlinger og mål under et skarpt og ufravigeligt lys. De giver til den opmærksomme læser en ikke ubetydelig dog meget overset indsigt i Kingdom og i Kirkens rolle.
original version
Kristendommens originale version står for en så markant efterfølgelse af Kristus, Guds Søn, at den direkte slægtslinie fra Abraham til David og derfra til Kristus entydigt kunne aflæses på den første generation troende. Markørerne var og er fortsat genkendelige i deres standpunkter, livskultur, deres samfundsindflydelse og på deres efterkommere. Indsigt i Guds planer for mennesket, samfundet og dets institutioner bør ivrigt og utrætteligt opsøges.
Denne første generation havde en naturlig tiltrækningskraft på mennesker af alle baggrunde, samfundslag og professioner, alt imens dens ord og handlinger var en ubehagelig udfordring for den monopoliserende politisk-religiøse elite, som anså den for at være blasfemisk og samfundsskadelig. Gentagne gange førte det derfor til turbulenser, spændinger og endda voldsomme sammenstød.
Det bør gå op for den seriøse og oprigtige læser af Apostlenes Gerninger, at det liv, som den første generation troende havde med Gud og hinanden, og den favør og indflydelse den fik på samtiden, adskiller sig væsentligt i både karakter og gennemslagskraft fra det, vi kender til.
normalitet
Guds oprindelige model udfordrer en veletableret og tilfreds ‘kristen’ normalitet. Denne kendetegnes sædvanligvis ved et liv, hvor Guds tanker, som er højere og anderledes end vores, ignoreres. Dén normalitet medfører, at man lever for sig selv, lægger sine egne planer, træffer beslutninger uden at rådgive sig hos Ham, som ellers har forberedt et enestående, rigt og meningsfyldt liv under Hans ledelse og velsignelse.
Gud har gennem den sandhed, som gennemsyrer de bibelske beretninger lagt et niveau, som enhver troende og enhver kirke bør ønske at forfølge. Kun i de såkaldte 'vækkelsestider' har man nærmet sig den bibelske normalitet. Effekterne blev imidlertid alt for hurtigt aftagende.
At være en kristen og samtidigt lade ens livs-fundament og -udvikling være upåvirket af Gud og Hans Rige leder ind i selvbedrag.
fortid og fremtid
Det var og bør igen være en basal erkendelse at betragte 'en Kingdom-troende' og 'en kristen' som værende sammenfaldende. En sådan erkendelse vil uden tvivl animere den kristne person til at grave dybere og finde afklarende indsigt i Guds Kingdom-model.
Vi er fast besluttet på at tælles blandt dem, som er deres Kingdom-kald og -ansvar bevidste med praktisk handling til følge.
Mennesket er Guds elskede og højeste skabning. De samfundsinstitutioner, som mennesket har skabt og udviklet, er en kolossal force, socialt, moralsk, økonomisk og ideologisk... og det på godt og ondt.
Det er et tegn på graverende kortsynethed og dårskab at tro, at man bevidst kan tage Gud ud af ‘ligningen’ og regne med, at alt forbliver uændret. Verdenshistorien viser, at gudsfornægtende regimer har været de mest brutale og destruerende.
Ældgammel bibelsk indsigt viser entydigt sin relevans i det 21. århundrede. Her tænkes der ikke på mytologi, mindfulness og emotionel intelligens men på jødisk-kristne værdier. Det er dem, der løftede mænd som Abraham, Moses, Daniel og Paulus og ligeledes kvinder som Deborah, Ester og Ruth op over det sædvanlige og gjorde dem til afgørende beslutningstagere, kraftfulde fyrtårne i retfærdighed og barmhjertighed. De fremstår stadigvæk som enestående rollemodeller for nuværende og kommende genenationer.
Derfor sigter City Kirken efter alt det, som KINGDOM står for og bringer.
Intet mindre og aldrig mindre.